DANSK 4

DANSK 4  

  Her på Springvale finde mig en ny ven.  På min tur rundt, kigger jeg ind i en af de gamle bygninger og her møder en Aboriginal (oprindelig indbygger i Australien). Han bekræfter min opfattelse af, at det ikke er nødvendigt at løbe rundt og svede. Han sidder afslappet i skyggen og vinker venligt til mig, om at kommer ind til ham.

 Nu er jeg jo en belæst størrelse og er meget klog (tøhø).  Hmm … tror nu ikke for meget, men alligevel.  Jeg har læst og hørt, at man ikke bare skal buse på og stille en masse spørgsmål, da disse mennesker har en lidt anden måde at være menneske på og derfor kan tage det som en fornærmelse.  Jeg har absolut ingen idé om det passer, men beslutter at følge "etiketten".  Så kan idet da ikke gå hel galt.

  Jeg kigger ind til han, siger hej og han peger på en plet jord på hans venstre side, hvor jeg sætter mig i god orden. Der går et kvarters tid, før en reel snak kommer i gang, men det hjælper en hel del, da jeg spørger om han vil have noget at drikke.  "Fosters" siger han straks og uden tøven.  Det er et af utallige Australske ølmærker, der har bidraget til at starte mange samtaler gennem årene. Og han kender åbenbart også til denne magiske virkning, får han begynder atv få lyd på nu.

  Hans navn er Charley Williams og han fortæller, at han er den ældste og derfor "overhoved" for en familie af "Pitjantjantara" slægten, som er en af de største og mest udbredte i Australien.

  Vi snakker i 3-4 timer, og der bliver sagt mange kloge ting, som jeg synes er meget spændende at høre.  Det er knap 10 år siden, at Charley Williams tog skridtet ind fra bushlivet. Han fortæller, han vist er omkring 60 år gammel og har netop har opdaget, at han kunne få en Australsk pension.  Det kan alle de indfødte Aboriginals få for livstid, som em slags plaster på såret,  fordi den hvide Australier åbenbart har fået dårlig samvittighed over at tage landet fra dem.  Eller rettere tage dem fra jorden, da deres overbevisning er at jorden ejer folket.  Måske det er sådan, hvem ved?

Grunden til at Charley Williams er her i dag, er at han og hans familie skal fremvise en "Corroboree" i aften.  Det er en rituel dans, som aboriginals anvender for at tilfredsstille de forskellige guder, der kan gøre jagt og livet svært hvis de ikke bliver tilbedt.  Der vil også være en opvisning, med visning spydkast, som jeg er sikker på at de har prøvet før. Det er helt utroligt så præcist spyddene rammer. Det ser overhovedet ike ud som om de sigter, men spyddene rammer med uhyggelig sikkerhed tingene de skal, så man kan ikke lade være at undres. De er ikke helt unge, de indfødte her og de ser også en smule slidte ud efter opvisningen, som var meget fascinerende at få lov at opleve.

  Det var nu Søndag og jeg er som sædvanlig ude  for at se mig omkring.  Det blev til et goddag til et par køer og såment også til en måbende vandbøffel,  jeg fik taget et billede af.  Ser også en flot træ, som jeg straks døber til et "Australsk mavetræ".  Stammen har en diameter på næsten to meter og grenene ligner arme stikkende ud fra toppen af stammen, så det næsten ligner en blomstervase.

  Jeg går også ned til "Low Level Gorge".  Et sted, der kunne have været brugt som model for det sted, hvor vi alle skal hen gang.  Et rigtig dejligt sted, der er en del af "Katherine River."  Som så mange andre steder jeg har besøgt i Australien, satte jeg mig ned og føler at tankerne næsten stopper, mens jeg bare flyder rundt og nyder livet lige her og nu.  Hvor er jeg egentlig utrolig glad for at være i stand til at opleve den slags ting og ikke bare vælger at sidde hjemme bag gardinerne og se een eller anden serie på tv, afsnit nummer 1765.  Disse tanker bekræfter hver gang for mig, at vi alle bør følge de pludselige ideer og ikke bare høre om andre, der gør det.  Nyd dit liv mens det er der, fordi i morgen kan det meget nemt være en dag for sent.

 Finder bagefter et roligt sted, hvor solen kan bage en smule. Har lige bemærket, at min hudfarve næsten helt sikkert er begyndt at ligne en snebunke.  Så i aften har jeg nok i min egen dumhed, fået så meget sol at jeg ligner et jordbær,  før jeg tager ud på en flod tur, på krokodille jagt.  Med lommelygte, selvfølgelig.
 
Først troede jeg, at floden blev kaldt "Johnston River",  fordi en krokodille hed  "The Johnston River Crocodile".  Senere lærte jeg, at det er en del af Katherine River, som er opkaldt efter den krokodilles Latinske navn, "Crocodylus johnstoni". Det er altid rart at kende den rette sammenhæng, så ikke man går og fortæller halve sandheder og andet pjat.

  Sult og tørst har meldt sig, så vi vil lægger ind til flodbredden med båden, vi sejlede ud på flodturen i for en times tid siden.  Det er tid til at den medbragte stuvning bliver varmet over et bål, hvor vi spiser den var med "Damper" til. "Damper" er en slags kagebrød og smager også sådan.

 "The Crocs" er omkring os (vi er 8 turister og 2 guider, der trodser den kolde nat). Floden er her kun 8-10 m bred og dillerne er ude i midten af floden og på bankerne overfor og kigger nysgerrigt på os, mens vi spiser og drikker hvidvin.  Og som guiden siger siger: "Mere vin, flere Crocs."

Bagefter er der tid til at vandre rundt på egen hånd, med en kraftigt lygte for ikke at blive overrasket i natten.  Et par meter ude i floden, ser jeg nogle fluorescerende lysende pletter, som sandsynligvis er øjne der kigger på mig.  Jeg tror det er en "Baramundi",  som er en stor og meget velsmagende fisk der kan fanges her.

  Bare for at være sikker, spørger jeg guiden Allan,  der fortæller at der er en krokodille, der nok mener jeg ligner en meget velsmagende "ting", der kan fanges her hvis jeg bevæger mig en smule nærmere vandet . Naaa, så farligt er det nok ikke, da det normalt kun er ferskvands krokodiller, der lever her og der rapporteres kun i meget få tilfælde, hvor mennesker er blevet angrebet.  Nå, men da jeg ikke ikke ved om krokodillerne også har også læst de oplysninger, så  foretrækker jeg at gå en smule væk fra floden og går hen til de andre og drikker mere vin (Du ved. "Flere crocs").  Ren afslapning om natten, hvor flagermus i flokke flyver tæt omkring os.

Der er noget andet med deres artsfæller,  der bor tættere ved havet, saltvandskrokodillen. De kaldes også for Deltakrokodillen og har det latinske navn "Crocodylus porosus",  hvis det betyder noget særligt, når sådan en gut  har sat kæberne sat fast del af os.  Nogle af disse fortidslevn bliver op til 7 meter lange.

  De bor tæt på havet og lever i nær fordragelighed med hajer og rokker, hvor de angriber alt der bevæger sig og kender ingen frygt. Et møde med en af disse "rester" fra tidligere tid, under en badetur i floden vil sandsynligvis sende den uheldige til genopbygning på et eller flere hospitaler.

Efter at have spist, sejler vi en tur ad Katherine River,  for at søge efter flere krokodiller. Men der er ingen inde på land, da det er meget koldt her i natten.  Så de er søgt ud i det varme flodvand og vi kan kun se et par, der har deres øjne oppe for at se efter hvor vi befinder os.  Efter en god times tur,  vender vi næsen hjemad igen.

  Den videre sejlads gå et par kilometer yderligere gennem floden,  hvor vi ser mange dyr i vandet. Og desværre er det for mørkt til at tage billeder her, hvor lyset har været slukket i meget lang.

  På vej hjem fra forankringen, til mit værelse kan jeg høre de mange Dingos bjæffe og hyle, et sted i nærheden ude i natten.

  Vel ude af tøjet og under tæpperne, hører jeg stadig lydene ude i natten og min nysgerrighed vinder igen.  Jeg kravler igen i mit tøj og går ud i natten efter lydene.

  Jeg sidder på et hegn og lytter til livet.  Jeg hører dem før jeg kan se dem og pludselig ser jeg skyggerne af Dingos tættere på end jeg egentlig bryder mig om.  De forsøger ikke at være stille, så jeg kan føle og fornemme at der er nogle 15-20 meter borte.  Det er ikke at se dem ordentligt, blot skygger der lister rundt derude, mens de langsomt cirkler tættere på det sted, hvor jeg sidder på hegnet

  Jeg har læst, at Dingo er bange for mennesker og ikke angriber os.  Men jeg sidder og kommer lidt i tvivl om, at Dingoerne nu også har læst den samme bog som jeg.  For de kommer tættere på og bliver tydligere, så fantasien begynder at løbe lidt hurtigt og jeg beslutter at det nok vil være en kende klogere at komme ind i det oplyste område igen, inden det måske kunne blive en smule for sent. Det kan godt være, at det var dumt at gå derud, men så ville jeg ærgre mig gevaldigt når senere tænkte tilbage på den aften, hvor jeg ikke fulgte min indskydelse som vanligt.

  Efter en luksuriøs søvn, er jeg igen ud i solen for at male min smukke krop. Det er en dejlig farve på et par timer og jeg nødt til at finde Katherine og Greyhoundbussrne igen for den videre rejse.

  Endelig i bussen og vi er på vej sydpå. Mistede lidt tid på grund af en mindre oversvømmelse, men den tabte tid er vundet da vi kommer til "Three Ways".  Det kan være,  fordi der kun var ét sted,  vi skulle tage nye passagerer op. Og så var alle var glade igen.

  Første stop er ved "Ti Tree", hvor der er morgenmad.  Den sidste halve time har vi set på en helt fantastisk solopgang over bushen, hvor Mulgatræerna og Ghost Gums har stået som skarpe sorte silhuetter mod den rød-orange morgenhimlen.

  Ærgerligt at det ikke omfatter et "luxusstop" i køreplanen, så vi kunne nyde kontrasterne mellem mørke og lys, hvilket er helt utroligt skarpe her. Luften er så ren her, at du ikke kan smage eller lugte noget. Renheden af luften kan ikke beskrives retfærdigt.

  Da alle maverne var fulde nu, kører bussen i fuld fart de sidste 2 timer til  Alice Springs i midten af landet.  Her kan Du virkelig se, hvorfor det hedder "The Red Center" her. Landet er meget stærk rustrødt, formentlig på grund af meget højt jernindhold i jorden. Du vil også blive mindet om det hver gang du snyder næsen, så der vil være store rustne pletter på kluden. Og så selvfølgelig kan du kun tænke lidt på, hvordan lungerne kan se ud?

  Her, 30 miles nord for Alice Springs,  passerer vi "Tropic of Capricorn", den sydlige vendekreds. Det skete også for mig i sidste uge, hvor turen gik nordpå til Rockhampton. Dejlige sommerdage i september, hvor der kan være temmelig varmt.  For i denne vinter, bliver der "kun" 35-40C  i løbet af dagen udenfor i solen og ned nær frysepunktet om natten, hvis himlen er klar. Så der er rimeligt varmt her, hvor der ikke er mere skygge end den Dine fødder laver.

  Lige før vi kommer til Alice,  skal vi ind og vejes. Bussen forståes. Det er utroligt, at man kan finde en grund til at være her i midten af ørkenen og vejer køretøjer, før de slippes ind i byen.  Men vi må håbe, at det har et rimeligt formål, såsom afsløre overbelastede varevogne og lignende.

  Alice Spring. En by, som jeg har ventet megetaf  og ser frem til besøget.  Min idé om Alice er baseret på litteratur og brochurer med billeder af en Outbackby med boulevarder og træhuse. Nå! Andet er ikke sige om det.  Det var noget af et anti-klimaks og en spand koldt vand i hovedet,  at gå rundt i byen.

 De steder, jeg futtede rundt i byen, var der ikke så meget som bare et lille hus eller lignende, som kunne overvinde skuffelse, efter besøgene i byer som Hugnhenden, Proserpine, Daly Waters og Katherine. Der var noget af en tynd mave at se drømmebyen i mine tanker, her var fyldt med supermarkeder, huse af masseproduktions typen og gaderne var fyldt med ting, der ikke kan undværes. Men nok om det og tilbage til virkeligheden.

  Jeg købte en hat, for at få lidt skygge for solen, som er temmelig hård her i midten af alting. Og så havde jeg også købt et par tekopper til min samling, så jeg vil snart have nok til at tilbyde en international te-mik hjemme i Dannevang engang.

  Jeg har købte en kop her på på Royal Flying Doctor's base i Alice Springs, hvor jeg var nødt til at se bla. en lille film om fænomenet. Jeg blev vist rundt og så radiorummet og hørte lidt af samtaler "i luften"  og så et museum, som indeholdt en masse ting, der var blevet brugt i årenes løb.

  Absolut ingen tvivl om, at "Royal Flying Doctor" har en enorm indflydelse på alle, der bor i den Australske vildmark. Service og tjenesteydelser leveret af Royal Flying Doctor "er en gratis service for Bush-folk. Den service blev grundlagt i 1926 af en mand ved navn Flynn, der som den første, så potentialet for en sådan tjeneste.

  Den første officielle flyvning blev lavet 2. August 1927 fra Cloncurry i Queensland. Basen i Alice Springs blev grundlagt i 1939 og nu er der 139 baser i det vilde Outback, hvor radioen på kvægfarmene og de 102 mobile radiostationer, dækker hele landet og betjener omkring 30.000 mennesker. Der er 14 baser og omkostningerne ved "RFD" handler om §10 millioner Aus. Dollar om året (1987). Ved Alice Springs base er tilknyttet 1 læge, sammen med 5 fra andre steder i Northern Territory (1987), som dækker et areal større end hele EU.

  Jeg vil nu gå Alice tynd for at finde den by,  jeg har læst om. Men alting har ændret sig over årene, efter at de billeder jeg har set blev taget. Faktisk en smule naivt af mig at tro, at alt var i den gamle stil for mig. Men det er bestemt mere romantisk at se de gamle byer, snarere end at se dagens arkitekter ødelægge det hele.

  Mine fødder førte mig op på bjerge eller bakker, hvis du vil, på tværs af byen. Dette har været et ønske for mig at se byen fra disse ting. Men der er utrolig tilsvinet her og jeg tænker at det må virkelig være en af de mest forurenende og farligeste dyr, der findes på Moder Jord.  Nemlig mennesket !

  Det er fantastisk, med den ligegyldighed at naturen bliver behandlet her. Overalt lå smadrede flasker, papir, gamle barnevogne og og og ….. Der var ingen ende på det rod, vi tilbyder vildmarken her. Det er simpelthen utroligt, men vi mennesker er åbenbart ligeglade med følgerne at vort overforbrug.

  Hvad sker der nu?  Jeg ville foretrække at drukne sorgere på en bar.  Ok .. Det var nu begrænset, hvor meget jeg kunne drikke her, fordi priserne bar tydelige spor af turismen.  Og så var der flere "skæbner", som havde kigget dybt i flasken næsten overalt. Så jeg nøjes med et par øl på hotellets bar inden natten.

  Der må da være noget godt?  Jojo, jeg havde en god snak med Mandy på hotellet, hvor jeg boede.  Søde Mandy arbejder som barpige bag baren, hvor flere kolde "pot" øl pænt kølede min hals.

  Mandy er meget glad og fortæller at byen hun kommer fra, er Melbourne i staten Victoria. Godt, fordi jeg ønskede også at komme til netop Melbourne, så jeg lytter til hvad hun siger. Man ved jo aldrig.

  Jeg har fundet en dagbog, hvor Alice Springs historie blev nævnt. Det var 11. marts, 1871 hvor en linjearbejder, der arbejder inden for telekommunikation, opdagede en lille kilde ved den udtørrede Todd River, ca 3 km nord for byen.

  Han opkaldte kilden efter konen Alice til Charles Todd, der var tilsyndførende for "Telegraph" linien til South Australia. Han valgte et fladt græsareal at bygge Telegraf Stationen på strækningen syd-nord og derefter var Alice Springs blevet grundlagt.

 Nu var der desværre skoleferie i "School of the Air", mens jeg er her.  Det ville ellers have været sjovt at opleve undervisningen her, hvor nogle at eleverne sidder mere end 600 kilometer væk fra læreren.


Fortsættes i Dansk 5