EN THULEBONDES LIV 2

39: Havde en nogenlunde ferie, fruen var begyndt at svare mig når jeg spurgte hende om noget. Skulle nok have opdaget at der var en bagtanke. Jo, hun have været ude og se på hus i Søndervænget Jebjerg 126 m, 3 som kunne købes billig 425,000 kr. Der ville hun gerne bo, ok jeg underskrev en fuldmagt at hun kunne købe den hvis hun først solgte den vi havde i Nygade. Det eneste jeg betingede mig, at hun skulle give en ordenlig udbetaling. Kors i røven hvor var jeg dum og naiv. Tiden nærmede sig hvor jeg skulle retur til Iran. Skulle møde 2 gutter i Karup, men de dukkede ikke op. Nå, de står nok i Kastrup, nej heller ikke der. Kontaktede firmaet, nej de have sagt deres kontrakt op. Blev da lidt mopset, som personalechefen forklarede, at hun troede at jeg også ville blive hjemme. Når jeg har en kontrakt overholder jeg den. Hva med de rejsepenge som jeg have modtaget på deres vegne? Dem bruger du bare Otto, der er ophold i Frankfurt og Istanbul, der var en del fnisende i baggrunden. Hun sluttede af med, du skal ikke aflægge regnskab. Det blev en festlig tur, pengene måtte ikke indføres i Iran. Det kræver sin mand at brænde 3,000 dm af, når alt var betalt på forhånd ombord i jumbo-jetten Kastrup-Frankfurt-Dubie-Teheran videre til Campen, hvor jeg ankom efter 5 dages rejse. Mødte på job dagen efter, den første jeg løb på var en stor sønderjysk smed som jeg have haft som makker på Thule. Der var såment også John isolatør fra Ålborg, Erik Krølben så der opstod en miniThule. Selvsamme Niels Sønderjyde var af vores byggeherre "Nobel" blevet sat til at fremstille nogle mærkelige maskiner. Du puttede frugter og sukke ind i den ene ende og kom der en klar væske i den anden. Føj det smagte godt, nu skulle der jo også jobbes, men naboen blev scu mere og mere på gående. Nu kom han både nat og dag, det var nogle kæmpe perler han smed, 2 timer flyverskjul, 2 timers arbejde, bang. Nej ,når min tid kommer så kommer den, kunne da godt få lidt løs mave, ska vi høres ved i morgen.

En Thulebondes liv 2

40: Vi skriver år 1985. Iran naboen bliver mere og mere nærgående. Oplevede at de 40 mm. Borfooskanoner om siten blev taget i brug og det var ikke med løs krudt. Stormøde om aftenen i messen, vi skulle gøre klar til at forlade landet. Så galt gik det nu ikke, det viste sig at vi ikke kunne komme ud af landet, da alt var lukket, føj det ser da ud til at blive en langvarig ophold. Håber ikke det bliver så længe som tjekkerne der var på stålvalseværket. De have været tilbageholdt i 2 år. Nu gik det ikke så galt, det endte op med at vi kun måtte opholde os i campen og siten. Det forsatte i 3 mdr. slet ikke morsomt at føle sig indespærret, man kunne sommetider spørge sig selv, om er det her nu var det værd. Efter at udgangsforbuddet var ophævet, var der en 4 stk. der valgte at rejse hjem. Nej, ikke af b.s. i personale, men svenskere. Dem var der også ca 250 af, fik senere at vide at de var blevet tilbageholdt i Theran i 2 mdr. Forår og sommeren gik med små skærmydsler og drillerier fra naboens side. Jeg kunne forvente at mit ophold i Iran ville slutte inden årets udgang, det kom til at holde stik. Afrejste fra Iran den 17-12-1985. Det var nu ikke nogen problem, der var jo penge på bankbogen. Trængte også til en lang ferie. Det er nu ikke altid det går som præsten prædiker, derom i morgen, hvis nogen gider høre mere.

41: Kort før jul 1985 ankommer jeg til Jebjerg, spændt på at se det nye hus. Det var midt om natten så der var ingen der stod med små flag og ønskede mig velkommen. Midt formiddag blev døren låst op og jeg fik lov til at komme indenfor, det så da nydelig ud, bortset for det kvindfolk der stod og så bister og eddikkesur ud, scu ikke rart at man ikke var velkommen i sit egen hjem. Mit og mit, som det viste sig senere var det konen som stod som ejer, hvor jeg figurerede som underskriver på alle gældsbeviser. Ak ja, hvor tumpet har man lov til at være. Havde en del penge på lommen så havde ikke behov for at komme i banken første bankdag. I 1986 var det på tide at hæve nogle penge fra min opsparing. Det skulle vise sig at det ikke så så lyserødt ud. Jeg blev bedt om at vente da bankbestyreren ville snakke med mig i enerum. Otto det ser ikke så godt ud, vi kan ikke bevilge mere i overtræk. OVERTRÆK, jeg måbede, der skulle der gerne stå omkring 200,000 på kontoen. Der må foreligge en misforståelse, men det gjorde det ikke der var en underskud på 80,000. Nu var der godtnok noget konen skulle give en god forklaring på. Var da godtnok noget ophidset da jeg bad om en forklaring. Ja, men det var dyrt at leve Otto, du er ikke klar over hvor dyrt det er at leve i Danmark. Jo, når man skal have mad udefra hver dag og vin til maden helst og så en par flasker sprut til at hygge om aftenen. Det var mig der var dum og ikke forstod noget. Jeg havde altid kun tænkt på min egen ego, om det er rigtig, må jeg lade andre om at bedømme. Fik hende nok sagt med stor bogstaver at jeg ville tage vores ægteskab op til overvejelse. Vi havde trods alt været gift siden 1966. Det blev ikke til den lange ferie, ankom til Thule 21-1-1986, nu var jeg hjemme igen.

42: Tiltrådte som Supervisor i e.m.shoppen 6-3-1986. Nej, havde ikke selv søgt jobbet, det var ikke lønnen der trak. 21,462 for 56 timer eller mere, men håbede at jeg kunne være med til at forandre, den til tider forstokkede ledelsesform, at en arbejdsleder skulle være bussemand. Nu sidder der nok mange og siger til sig selv, ham Pharsen var scu da nem at snyde og narre. Deri tager I fejl, jeg viste nøjagtig hvad nummer i gik og lavede, har selv lavet dem alle og nogle I ikke kender til. Flyttede i #321 hotel koldskål, fik dame på, men det holdt kun kort tid. Var nok stadigvæk en drengerøv, dejlig mens det stod på, dejlig mild og smuk pige. Rejste hjem på en kort ferie i juni.mdr., blev separeret den 6-6-86, det var så 20 år med op og nedture. Hva fik man så ud af det, hus og indbo fik konen, hustrubidrag 4,ooo + børnepenge 1,450. Jo-jo, jeg fik da også noget ud af det, gæld 96,000 + 80,000 kr. Men hva fanden, det var kun penge, I ved de her latterlige stykker papir, som er rare at have, men penge kan ikke købe kærlighed. Else gik bort den 11-10-1986, nåede ikke hjem til begravelsen. Sas'en tabte flappen ved indflyvning til Thule. Da jeg efter 5 dages forsinkelse endelig kom til Jebjerg, fik jeg læst og påskrevet af ex svoger hvor kold og kynisk person jeg var. Som min barnebarn skrev til mig, lad de døde hvile i fred. Slut for idag, måske mere i morgen eller hva der nu…

43: Hvad gør man nu, ingen penge ingen bolig, en ung moderløs pige som jeg skulle tage vare på. Min datter Gitte kom selv med de forløsende ord. Far, tag du tilbage til grønland igen, det er jo dit liv. Den skulle jeg lige gruble lidt over, ledte med lys og lygte efter job i Danmark. Ikke nemt for en enkemand med barn at få noget. Efter ca 5 uger stod jeg på Thule igen. Hvordan det ville have gået hvis jeg var blevet hjemme, bliver aldrig opklaret. Gitte har aldrig bebrejdet mig at jeg tog afsted, men det kan være det kommer nu, jeg gjorde jo hvad jeg mente var bedst for os begge. Nu fulgte en tid hvor jeg var meget i tvivl om hvad jeg skulle gøre. Var jo glad for mit job, men savnede også min datter. Søgte efter en løsning på bunden af en vodka-flaske, men der finder man ikke lykken. Tak til de mennesker i Dk og Thule, der hjalp mig da jeg have det sværest. Kunne efter hånden køre en dag igennem uden at tanke op. Kunne da i ny og næ tage en tynd, ja sommertider slog jeg da også en hul i jorden. Nu er det ikke godt at mennesker lever alene. Nu har jeg altid været kejtet til det med damer, hvad gør man så, en kontaktannonce i Jyllands-posten. Om det gav svar, du milde måne, 63 kvinder-damer-piger skrev til mig. Nogle af dem virkede desperate, men der var også mange søde imellem, nævner ingen navne da jeg stadig er på talefod med en par stykker. Rettelse, der er 1. Efter det som firmaet kaldte lønforhandlinger 1987, hvor jeg kunne få 239 kr. pr mdr., valgte jeg at sige min kontrakt op med hjemrejse Juni 87. Kan godt tåle sjov, men vil ikke pisses på. Flyttede sammen med en pige i Århus, nu skulle der søges job, 3 dage efter jeg var ankommet var jeg i job. P.w.montage, diverse arbejdspladser i dk. Vejle ny poshus, Vigsø center og Jysk tlf., men lykken varede ikke ved. Efter et halvt år skilles vore veje og jeg stod på Thule igen den 21-1-1988.

44: Året er 1988. Det er ikke just den store velkomst man får når man kommer tilbage som timelønnede, som eks. Supervisor. Kom tilbage i #551, der var særlig 2 der betragtede sig som mini supervisor, dem havde jeg en del skærmysler med. Overhørte en samtale mellem dem, at mig skulle de nok få ned med nakken. Vi giver Otto alle lorte job, så som at tø frosne afløb op. 2 timer efter jeg påbegyndte jobbet, var jeg tilbage og bad om et nyt job. De stod med åben mund, er du allerede færdig. Ja, efter en del år på pladsen have jeg jo lært en par små fif. En lørdag blev jeg bedt om at hjælpe med en frossen vandrør, knoklede en par timer med det og fik hul på det. Nu var det så blevet fyraften, hullet skulle lukkes. Rigger svejseværket til, så komme de 2 kegler og siger at nu overtager de jobbet. Ekstra penge skulle jeg ikke tjene. Nu har jeg altid klaret mig selv, men gik til tillidsmanden og klager. Hans svar, det kan jeg ikke gøre noget ved. Det var kutyme at de 2 snuppe alt overarbejde. Sikke da en svagpisser, der er da noget du skal tjekke ind på Otto. Lurede ret hurtig lunten, han var kun blevet valgt, fordi der ikke var andre der stillede op. Ved næste tm-valg stillede jeg op som modkandidat og blev valgt. Så stoppede jagten på mig fra de 2 og dog, der var nedskæring på vej. Var til samtale med supervisoren, som beklagede at han var nød til at sige mig op, da jeg var en af de sidste ankommen. Ok med mig, men husk lige jeg skal have 6 mdr.løn da jeg er shoppens tillidsmand. Det var de 2 igen som skulle markere sig. Opsiglsen blev trukket tilbage, sikke en par jammerlapper, gud fader i skuret, de forstod scu at mele deres egen kage. I løbet af året foregik der en struktur ændring, nu blev der oprettet noget de kaldte smart-team. Det var en skøn forening af smed-elektrier og tømrer. Idéen var god nok, men kom aldrig til at køre optimalt. Nu hvor bar-besøgene var blev sat på vågeblus, begyndte jeg at studere fagbevægelsen, flammeskrift over himlen, SAMMENHOLD GØR STÆRK.
Gider i høre mere kommer jeg igen i morgen.

45: Det blev til 5-10 og 25 år på Thulebasen, gode glade minder, men også mindre gode dage. Har valgt at kun trække de positive frem. Det negative kan man ikke bruge til noget og dog man finder ud af hvor man har sine venner. Blev valgt til fællestillidsmand 21-8-1998. Måske var jeg ikke den rette, men havde ikke en modkandidat. Var der ikke nogle at de andre tm der turde stille op. Nej, det er også nemmere at sidde i gruppen og brokke sig og brok var der nok af. Så frem til at nu havde man 2 samarbejdspartnere, firmaet og arbejderne. Men jeg skulle blive klogere, det blev en kamp op af bakke. Fik man ret i en evt tvist med firmaet, lød parolen, det manglede da bare. Fik man ikke ret, var man købt af firmaet,j o man følte sig som en lus mellem 2 negle. Under et besøg af Bat-kartellet på Thule foreslog jeg at vi skippede alle faggrænser og stå i et fagforbund. Det faldt absolut ikke i god jord. Mener stadigvæk at tanken var god, vi have stået stærkere hvis vi ikke skulle tage hensyn til særinteresser fra 5-6 forskellige forbund. Vi nærmer os nu den sidste overenskomst som jeg deltog i. Vi blev enige på pladsen at vi skulle prøve at gå væk fra den i mine øjne, en forældet overenskomst og prøve at få indført ny-løn. Den gik igennem, tilbage på pladsen blev vi ikke just modtaget med jubelråb. Der blev holdt en par stormøder, hvor vi prøvede at forklare folk at det var en 3 trins-raket der var fyret af. Enten kunne eller ville de ikke forstå at det var og er den nye type overenskomst. Det var ikke just pæne ord man fik med på vejen. Du fik løn for det arbejde du udførte og var det ikke på tide at vi fik ryddet op i det personale der have kørt på frihjul i mange år. Kunne mærke under hele forløbet, at nu var jeg ved at være udbrændt og sukkersygen tiltog. Ville ikke byde mine kollegaer og firmaet at jeg ikke kunne fungere optimal. Indgav min opsigelse med hjemrejse den 11-8-2004. Hva gør vi nu lille du, slutter livet nu her? Nej, men det gør et arbejdsliv i det kolde nord i mange år, er der nogen der gider høre om mit liv efter Thule?

46: 2004, gik på efterløn, ikke lige efter planen. Men når helbredet ikke ville mere. Flyttede til Esbjerg, skulle nu nyde livet sammen med min veninde, som jeg have kendt i en par år. At ses en par gange om året, når jeg var på ferie fra grønland er ok, men at bo sammen, dur jeg nok ikke til. Der skal jo 2 til for at få en forhold til at køre. Bevares, jeg er da til tider tung at danse med. Tilbragte sommeren på Lundø, et hus jeg havde købt ca. 4 år før. En skøn tid, var man forelsket eller bare gal i kæppen? Efteråret nærmer sig det blev for koldt til at være på Lundø. Flyttede med damen til Esbjerg, en stor fejl fra min side skulle det senere vise sig. Nu var det ligesom tonen fik en anden lyd, nu var hun på hjemmebane. Nu var det hendes mening der betød noget, ja man kan godt betragte det som tålt ophold, det kunne jo ikke bære i længden. En aften blev jeg ringet op af en god veninde, som med store bogstaver siger, hva har du gang i Otto? Er du ikke klar over hvem du er i gang med? Jeg vil sige det var en sang fra de varme lande, det fik mig da til at tænke. Tak veninde, efter samtalen stod en meget vred og gasblå i ansigtet dame og forklarede mig at hvis jeg lå i med andre kunne jeg bare forsvinde. Da vi ikke snakkede sammen en par dage, pakkede jeg køjesækken og drog i sommerhuset. Føj hvor var der koldt deroppe. Efter ca 1 mdr. ringede damen om jeg ikke kom på besøg i Esbjerg? Hvor dum kan man være, dum-dummer-Otto. Vidste på forhånd at det ikke ville komme til at køre. Efter kort tid var jeg på vej nordpå igen, var næsten kommet hjem så ringer mobilen. Otto kommer du ikke hjem til Esbjerg igen? NEJ, sådan sluttede min Esbjerg eventyr.

47: Året er 2005, det blev for koldt at bo i sommerhuset, så jeg måtte på boligjagt. Det var nu ikke så svært, der var boliger nok, det var bare med at finde det rette. Efter at boet mange år på Thule, krævede man jo ikke så meget plads. Thingade 20 b,2 Skive, stue-køkken-bad-soveværelse,i kke så stor men ret hyggelig og så midt i byen. Der var bare de pokkers trapper, selv i ædru tilstand var de svære at komme op af. At bo i en gade med 4 værtshuse kunne godt være farlig. Faldt da også i en par gange, det har man ikke råd til, når man er på efterløn og skal betale 2 huslejer. Så sidst på mdr. eller sidste 10 dage, så røg sommerhuset. Ikke den store sum jeg fik ud af det, men kunne beholde min lille Nissan og leve anstændig i 6-.7 mdr. Var meget glad for at bo der, gik mange ture i den indre by. Prøv næste gsng du går i din fødeby at hæve blikket fra gadeplan, kik op og du vil se en anden verden. Gesimser-kvistetage og vinduer i alle afskygninger, de kunne godtnok bygge huse i gamle dage. Sjov at få sådanne interesser på sine gamle dage, så var der også det med at samle tomme flasker fre-lørdag. På de gode dage kunne der blive til 40 cecil, ikke så ringe enda. Kunne ikke mere klare trapperne, så jeg måtte finde andet bolig.

48: 2005, ja så¨fik man flyttet igen med gode venners hjælp. En lækker lejlighed ved jorden på Havnevej, kun ca 600 meter fra havnen. Kom meget derned, kunne sidde og kikke ud over vandet og bare lade tankerne flyve på langfart. For hulende, man kunne føle sig alene. Nok noget af min egen skyld, var begyndt at trække mig mere ind i mig selv, dystre tanker, nok også en del selvmelidenhed. Kunne finde trøst i spruttens verden, men det gik ikke, der skulle jo også være smør til brødet i morgen. Skulle jeg aldrig finde lykken igen? Det kan ikke nytte at sidde hjemme og surmule, man må selv ud og opsøge den. Prøvede enkebal, der kunne man hvis man var heldig få hele soen med hjem. Det var ikke det jeg have behov for, det var mere bankospil, hvor man kunne vinde en halv gris. Ikke for at jeg der fandt hvad jeg søgte, så en dag ringede telefonen. Er jeg begyndt at kede jer???????????

49: Hvem er det der er i røret? Det er mig Otto, Kirsten, Kirsten hvem? Nu er jeg ikke altid den der er mest skarpsindig, men der gik da en prås op for mig, det var min brors enke. Nu er Kirsten ikke nyt bekendtskab, har kendt Kirsten siden hun var 16-17 år. Det var scu en stor overraskelse, tror vi snakkede sammen en time, det blev til flere og lange samtaler. Vi blev enige om at vi skulle mødes i Randers. I starten var der ingen hanki-panki, men jeg lod mig forføre og gjorde næsten ingen modstand. Ja, der kunne også gå ild i gamle huse, med eller uden stråtag. Vi blev hurtig enige om at vi ville tilbringe vores alderdom sammen, nu skulle vi finde ud af hvor vi skulle bo. Skive kunne det ikke blive, der hvor jeg have lejlighed måtte man ikke have husdyr, der var jo bette trold, Kirstens hund, så jeg flyttede til Randers. Beholdt dog min lejlighed i Skive, man viste jo aldrig. Tiden gik og vi fandt ud at det var det vi begge ønskede, opsagde mit lejemål, nu ville vi se på hus sammen. Kørte Randers og omegn tynd, kunne ikke finde noget der svarede til vores pengepung. Foreslog lidt i spøg at vi kunne køre til Mors. Det var ikke mange huse vi så, faldt pladask for Asselsvej 177 Østerassels. 230.000 Kr. Nu skulle der lige skaffes mønter, det skulle nok ikke være et problem. Haft min bank i ca 30 år, men det blev et stort nej, du er ikke kredit værdig. Returnere noget slukøret til Randers. Dagen efter foreslog Kirsten at vi gik i hendes bank. 1 time efter faldt alt på plads, vi overtog huset 1-12- 2006.

50: Året er 2007. Så lyst på livet, det her var lykken, men lykken vare ikke ved. Hvorfor lige mig, Kirsten gik bort den 17-3- 07. Findes der ingen Gud? Dagen efter gik jeg helt i sort, nu ville jeg ikke mere, købte en flaske Vodka. Kørte til stranden, nu skulle jeg følge efter min lille skat, hva fanden havde jeg at leve for? Ville sige farvel til en god veninde, eller var det bare et råb om hjælp? Pjok som jeg til tider også kunne være, lykkedes det heller ikke. Det næste jeg husker, vågnede op på den lukkede afdeling på koldebøttefabrikken i Viborg. Efter 6 uger mente de jeg var klar til at komme ud, men ud til hvad? Det hjalp mig lidt, at jeg i mit indre, at jeg stadig i hjerte kunne mærke og føle at Kirsten stadigvæk var hos mig. Havde mest lyst til at dykke ned i spruttens verden, viste også at jeg så fik mørke tanker. Skulle jo have hverdagen til at fungere, det er ikke anstændig at snakke om penge, men nu skulle jeg klare alle udgifter selv.

Huslejen blev jo ikke mindre, nu gik det jævnt, men støt ned af bakke med det økonomiske. Tabte min pung med 4,100 Kr. To mdr efter havde jeg besøg af en god ven, troede jeg. Men da forsvandt der 3,500. Rart med sådan venner??

Men med gode venners hjælp, moralsk og økonomisk hjælp, gik jeg ikke sulten i seng. En stor tak venner, nu skriver vi 2013. Sidder i et hus som ikke kan sælges.

Skattegæld på 7,500 og købmandsregning på samme beløb. Er scu ikke nemt at komme ud af, men er i LIVE.
Har mine 2 små hunde, men er ikke den stor humørbombe mere.

Tak alle for at I gad læse om mit liv. Og nej, der kommer ikke mere…
Otto Pharsen

Håber Du hyggede med Ottos egen skildring om hans liv…

Hygge fra Sven
(har selv været på baserne Thule og Søndrestrøm i 1987-89, 2005 og 2016)